Før syn

Ting du kan tjekke, før du kommer til syn

1. Lyser en kontrollampe i instrumentbrættet, så få udbedret fejlen

Der kan være kontrollamper for mange funktioner, såsom ABS, ESP (stabilitetskontrol), airbag eller en motorlampe. Er der en eller flere af disse, der ikke virker, bliver bilen ikke godkendt. På visse biler kan dette også stå i et multidisplay.

2. Kontroller at alt lys virker

Mange biler bliver sendt til årsag her. Husk også tågelygter, nummerpladelys og positionslys.

3. Kontroller at alle viskere og sprinklere virker

– og at viskerbladene er ok.

4. Kontroller dine dæk for slid.

Se efter slidmærker, beskadigelser og dæktryk.

5. Kontroller om din bil spilder olie

Se evt. om morgenen hvor den har holdt, om der er dryppet olie.

6. Kontroller dit anhængertræk

Dette må ikke dække nummerplade eller lygter som f.eks. tågelygte. Har du et aftageligt træk, må der ikke være slør/frigang i dette, og det skal kunne afmonteres.

7. Kontroller om der er synlig rust på dine bremseskiver

Hvis du kan se dine bremser gennem fælgen, så tjek dem efter – særligt hvis du har skiver bagpå, kan de være rustne. Er der meget rust, eller er du i tvivl, så spørg os eller din mekaniker først.